Syge tanker
Af JOAKIM JAKOBSEN
Weekendavisen 22. september 2006, 2 sektion, bøger, side 16
Konspirationsidioti. Det kgl. Bibliotek og journalisternes fagblad optræder som smittekilder for afskyelige 9/11-teorier.
Nu er danske sjæle også blevet befængt af moderne histories mest syge sag om ophavsret. Vi har de senere år været vidner til en del sager om plagiat og plankning af hele, halve og kvarte værker. Men ingen af disse sager har samme omfang af kosmisk idioti som den sag, der nu har ramt de danske kyster. Den krænkede part er Osama bin Laden. Han sidder i en klippehule i Pakistan eller Afghanistan og mumler fortvivlet: »Det var mig, for helvede. Det var mig, der stod bag 9/11.«
Osama bin Ladens retsstilling i denne sag er meget svag. Han kan dårligt dukke op ved en dansk domstol og gøre krav på sit værk. I stedet må al-Qaeda lederen sidde i sin grotte og måbe over, hvem der i Danmark hjælper til med at stjæle hans ophavsret. Det samme må vi andre.
Torsdag den 14. september bragte DR et indslag i TV-Avisen fra et foredrag i København, hvor en amerikansk professor med fremskreden forrådnelse i hjernen udbredte sit budskab om terrorangrebene i USA den 11. september 2001. David Ray Griffin, professor emeritus i religionsfilosofi, udgav i 2004 og 2005 to bøger, hvori han udvikler syge teorier om, at 9/11 var et inside job. Altså, at det var kredse i USAs øverste ledelse, der stod bag angrebene, så USA kunne gå i krig og erobre et verdensimperium. Jøsses for en gang vås.
Nå, ham Griffin skal da have lov at sige, hvad han vil. Så kan et lige så sindsforstyrret publikum på en snes arme sjæle lade sig formørke, inden de skal bytte samlekort med beviser fra den falske månelanding. Latterligt og imbecilt.
TV-Avisen fulgte da også op på indslaget fra Griffins foredrag ved at interviewe historikeren Dan H. Andersen. Han udgav i fjor bogen Skjulte magter, hvor han analyserer mekanikken bag konspirationsteorier. Dan H. Andersen advarer dog om, at de syge tanker er alt andet end harmløse. Han understreger, at teorierne er gift for demokratiet: de reducerer historien til mystiske kræfter hinsides al kontrol, og hvis de får lov at vinde udbredelse, undergraves borgernes følelse af indflydelse og medvirken i det politiske liv. Samtidig er teorierne gødning for mistænkeliggørelse og had over for udvalgte befolkningsgrupper. Det skal med andre ord bekæmpes hårdt.
På den baggrund tabte man kæben
flere gange under indslaget i TV-Avisen. I første omgang, da man så antallet af fremmødte. Det var ikke kun en forpjusket flok tåber, der sad og lyttede til Griffins giftige tåger. Der sad en hel sal fuld af danskere. Næste kæbetab kom, da det gik op for én: Jo, man havde hørt rigtigt, det var Det kgl. Bibliotek, der lagde lokaler til.
Så kan man for alvor konstatere, at danskernes sunde fornuft og tillid er under bakteriologisk angreb fra konspirationsfjolserne. Og det er værre endnu. Op til Griffin-foredraget bragte fagbladet Journalisten et interview med den amerikanske idiot. Bladet henvender sig til de fagfolk, som har til opgave at filtrere nyheder og meningstilkendegivelser i den danske offentlighed. Derfor er det i sig selv besynderligt, at redaktionen på Journalisten fandt spalteplads til David Ray Griffin. Hvorfor skal vi høre på hans vrøvl? Men når man læser artiklen, må man gribe fat i bordkanten af decideret ubehag:
»Enhver, der fordomsfrit læser Griffins bøger, efterlades alt andet end upåvirket. Research-arbejdet er imponerende,« hedder det i Journalisten.
Fordomsfrit? Mandens vås skal da læses lige så fordomsfuldt, som man forholder sig til en urinpodning med stafylokokker. Artiklen fortsætter:
»Præsentationen af stoffet er nøgtern, detaljeret og skarp. I alt opregner Griffin 40 sÃ¥kaldt ‘rygende pistoler’, tunge indicier pÃ¥, at forklaringen, offentligheden hidtil har fÃ¥et, har meget lidt med sandheden at gøre.«
Tunge indicier? Meget lidt med sandheden at gøre?
9/11-teorierne fra Griffin og hans syge slæng er en hån mod samtlige de mennesker, der blev dræbt under angrebene. Det er en modbydelig inficering af en hel verden, som forståeligt nok er i vildrede.
De fleste danskere kan nøjes med
at ryste på hovedet over artiklen i Journalisten. Selv om det indirekte berører befolkningen, hvilke uhyrlige påstande Journalisten kanoniserer og legitimerer, forbliver det en sag for medlemmerne af Dansk Journalistforbund.
Men alle borgere har grund til at rejse tvivl om dømmekraften hos ledelsen på Det kgl. Bibliotek. Det er ikke alene en skattefinansieret statsinstitution, som her udlejer sin autoritet på den mest ansvarsløse facon. Det kgl. Bibliotek er selve vort samfunds tunge dige omkring erindring og oplysning. Det kgl. Bibliotek er grundvolden for den offentlige bevidsthed og for vores fælles forståelse.
Griffin-foredraget var ikke bare en svipser. Det var et ødelæggende anslag mod Det kgl. Biblioteks værdighed og formål, og det var bibliotekets egen ledelse, der lukkede nervegassen ind.
Jeg har som respons på ovenstående kommentar skrevet dette:
Jeg vil gerne takke Weekendavisen for at beskæftige sig med et af de vigtigste emner i nyere tid; 9/11 – fundamentet for de seneste 5 Ã¥rs terrorpolitik. Og afsæt for en ny verdensorden i overensstemmelse med den neokonservative vision: Project for a New American Century.
PÃ¥ bagsiden af bogtillægget (22-28. sep) skriver Joakim Jakobsen (JJ) en ualmindeligt vred kommentar, der ville være morsom i sine skingre udfald, hvis det ikke var fordi han fÃ¥r stillet spalteplads til rÃ¥dighed i en af landets mest seriøse aviser. Hvordan kan han og den respektable Weekendavisen med respekt for sig selv lægge navn til den gang mudderkast. Rask væk erklærer han forfatter og professor Griffins hjerne i forrÃ¥dnelse. Et andet sted erklærer JJ ham direkte for at være â€den amerikanske idiotâ€, og vi tilhørere til hans veldokumenterede foredrag for â€et lige sÃ¥ sindsforstyrret publikumâ€. Tilsammen er vi â€Griffin og hans syge slængâ€, og sÃ¥dan gÃ¥r kommentaren i lystig galop.
Det eneste saglige omkring de såkaldte konspirationsteorier JJ beskæftiger sig med er historiker Dan H Andersens argumentation i Politiken 11.september. DHA finder det undergravende for demokratiet at stille spørgsmål ved den officielle forklaring, fordi alene denne mistanke er så stor og sort i sin ondskab, at vi opgiver at få politisk indflydelse.
Derfor skal demokratiet udspille sig indenfor en konsensus hvor almindelige mennesker kan følge med og tro pÃ¥ hÃ¥bet. Og spørgsmÃ¥l som 9/11 er nærmest en slags skæbne, som orkaner, tørke, tsunamier mm… hvis jeg har forstÃ¥et DHA og JJ ret.
Jeg kan, som den ansvarlige arrangør af Griffin-foredraget i Den Sorte Diamant, godt følge denne tanke da jeg selv gribes af håbløshed og afmagt overfor en magtfuldkommenhed, der er i stand til at få politisk medvind af en menneskeskabt katastrofe, uden at vi demokratisk er i stand til at efterforske deres egen viden og handlinger, der for enhver uhildet betragtning lugter fælt af at de ikke havde rent mel i posen. Deres magt rækker helt ud til Weekendavisen, hvor der næsten bogstavelig talt skydes med skarpt når nogen forsøger at rejse dette fantastisk relevante storpolitiske spørgsmål: Bush-administrationens aktiviteter før, under og efter 9/11.
Det er dog ikke konspirationsteoriernes veldokumenterede påstande JJ skyder på, det er selve ideen om at de bør indgå i den demokratiske debat. Vores 9/11 påstande er for ham som et billede af profeten med bombe i turbanen; blasfemi! Og således er det selve ytringsfriheden der er under angreb; den der udtaler sig kritisk om 9/11 må forvente latterliggørelse og verbale øretæver. Ikke for indholdet i det man siger, men alene fordi man siger det. Det er så grelt at nu er ifølge JJ selve Det Kongelige Biblioteks værdighed ødelagt, fordi de lagde lokaler til foredraget.
Jeg kan da i den forbindelse glæde JJ med at Københavns Universitet ikke turde beklikke sin ’værdighed’ og fremme et semividenskabeligt oplysningsprojekt af en professor i religion og filosofi.
Jeg vil gerne takke Weekendavisen for med denne kommentar at vise offentligheden at en væsentlig demokratisk debat undertrykkes, og derigennem medvirke til at rejse en undren; hvorfor må dette emne ikke diskuteres. Hvorfor bliver JJ så vred?
Og afslutningsvis udtrykke mit håb om at avisen med dette uværdige afsæt påtager sig opgaven at udsætte Griffins teorier, såvel som de officielle forklaringer, for en mere seriøs kildekritisk behandling.
Bo Richardt
Det synes jeg er udemærket skrevet.
Jeg har selv tænkt pÃ¥ som billede at bruge ‘bogbrændinger’.
Joakim Jakobsen ville have været en af de ivrigste ved bezindunken, hvis han havde levet dengang i tyskland istedet for nu.
Bo, jeg er enig i dit fokus på at det er overraskende at så uhøvisk et indlæg i debatten skal komme fra netop den finkulturelt pretentiøse weekendavis, når nu alle de andre medier klarer sig så fint med en standardmodel med lidt cherrypicking og ekspertlatterliggørelse.
Det er også rigtigt at holde dem an på at de derved burde have forpligtet sig til at behandle emnet seriøst og substantielt.
SÃ¥ det gør de nok ikke…
Utroligt, at en person som JJ vil synke sÃ¥ dybt i forsvaret af en løgn. Og hvordan kan en sÃ¥kaldt respektfuld avis tillade, at sÃ¥dan en svada fÃ¥r spalteplads?. Enhver som betvivler den officielle udlægning af 11. september, bliver mødt med hÃ¥n og latterliggørelse – uden at der pÃ¥ noget tidspunkt tages stilling til de konkrete beviser for et inside-job.
Og vi skulle være en trussel for demokratiet? – hvilket demokrati om jeg mÃ¥ spørge?. Vores pseudodemokrati virker tilsyneladende kun hvis man forholder sig indenfor de imaginære grænser for hvad der mÃ¥ stilles spørgsmÃ¥l ved. Enhver som træder over linien, vil uværgeligt nÃ¥ til den konklusion at ytringsfrihed, demokrati og frie medier blot er tomme floskler.
JJ skrev:
“9/11-teorierne fra Griffin og hans syge slæng er en hÃ¥n mod samtlige de mennesker, der blev dræbt under angrebene. Det er en modbydelig inficering af en hel verden, som forstÃ¥eligt nok er i vildrede.”
Lige præcis dette absurde argument er ofte brugt i amerikansk propaganda, og bør adresseres direkte, med det modargument at netop flere af familierne til de dræbte, og deres organisationer, ikke tror på den officielle konspirations-teori, og kræver yderligere undersøgelser.
Jeg kan ikke lige på stående fod substantiere procentdelen af efterladte familier, der brokker sig, men det kunne jo undersøges.
Det var faktisk disse interessegruppers pres, der overhovedet førte til kommisionsrapporten, men de blev voldsomt skuffede da hovedparten af deres seriøse spørgsmål aldrig blev besvaret.
Man kan med rette hævde at netop tilslutning til den officielle konspirations-teori er en hån mod de dræbte og deres familier, hvis man endelig skal gå ind på den syge argumentation.
Man kan undre sig igen og igen at der fokuseres udelukkende på hvis finger det er der peger, frem for hvor den peger hen.
JJ’s indlæg var under bæltestedet og uværdigt. Det var overdrevet vredt og han tog ingen stilling til de beviser og argumenter Griffin fremlagde. Hvis de er SÃ… latterlige sÃ¥ burde det da ikke tage 2 min at tilbagebevise. Det er lidt bemærkelsesværdigt. Den berøringsangst mÃ¥ da bygge pÃ¥ noget?
JJ var jo ingengang med til fordraget. Dette faktum forhindre desværre ikke ham i at dømme alle de personer der var. Ligesom ham historikeren han henviser til fra Tv2’s indslag. Ham spottede jeg heller ikke til fordraget eller under spørgsrunden.
Det er synd for sagen, men typisk for modstanden, at tilhængere af den officielle forklaring ligesom finder det under deres værdighed, at blot kigge på et enkelt af de mange spørgsmål, man burde kunne have forventet besvaret, såfremt Osama & Co stod bag.
Bogdebat i weekendavisen, Svar #1
Kommunikationskonsulent
Jytte Kjærgaard
Det kongelige Bibliotek
Hvis præmissen ellers er i orden, kan det være ret underholdende at læse selvretfærdige svovlprofeter som f.eks. Joakim Jakobsen i Weekendavisen den 22. september 2006, hvor han under overskriften »Syge tanker« kritiserer Det kongelige Biblioteks udlejningspolitik.
Bibliotekets udlejningsafdeling har lejet Dronningesalen ud til et arrangement, hvis budskab ikke huer Jakobsen. Det handlede om en pensioneret professor i religionsfilosofi, David Ray Griffin, og dennes helt personlige teori om 9/11, en teori som Det kongelige Bibliotek på ingen måde vil forholde sig til.
For at hjælpe Joakim Jakobsen ud af hans utilpashed og bort fra den mytologiserende og romantiske forestilling om biblioteket, som Jakobsen så rødmende udstiller i sit indlæg, kan vi oplyse, at Det kongelige Biblioteks udlejningsafdeling udlejer marginal kapacitet i forhold til bibliotekets og Kulturafdelingens egne arrangementer. Der er altså ikke tale om, at Det kongelige Biblioteks ledelse eller Kulturafdelingen har eller skal blåstemple noget som helst i denne anledning, da arrangementet ikke er Det kongelige Biblioteks.
Vi kan desuden berolige Joakim Jakobsen med, at retningslinierne for udlejning lægger vægt på, at disse ikke må være i strid med gældende lov og ikke udgøre en sikkerhedsrisiko.
For nu at blive i Jakobsens eget afslørende billedsprog, så ville det da være en »syg tanke«, hvis Det kongelige Biblioteks udlejningsfunktion – som fungerer på helt almindelige markedsvilkår, skulle nedsætte sig som smagsdommer. Det må være en trøst for journalistens sensible sjæl, at biblioteket står vagt om ytringsfriheden og har tillid til, at folk normalt godt kan skille tingene ad.
Bogdebat i weekendavisen, Svar #2
Peter Ulrik Röder
cand.mag. i engelsk
Guldbergsgade 105 st.th.
2200 København N
Det er ufatteligt, at Weekendavisen lader Joakim Jakobsen kalde David Griffin idiot, når det rent faktisk forholder sig således, at hans teorier er velargumenterede og saglige. Enhver, der har set og hørt Tvillingtårnene og bygning 7 falde, ved, at det ikke var to fly, der fik dem ned. Det eneste, Griffin gør, er at dokumentere denne kollektive sandhed.
Men under alle omstændigheder er det da anstødeligt, at en person (Joakim Jakobsen) har så mange fordomme, at han vil fordømme et veloplagt og akademisk arbejde som Griffins, og at Weekendavisen vil være talerør for den ekstreme selvforagt, der ligger i at bruge ord som »idiot«.
Bogdebat i weekendavisen, Svar #3
Jon Rostgaard Boiesen
Stud.mag.
Universitetsparken, kollegium 7, 2., vær. 719
8000 Ã…rhus C
I et sprog, der ikke lader en Stalin meget efter i sin brug af sygdomsmetaforer, kommenterer Joakim Jakobsen den 22. september David Griffins besøg i Danmark. Man må undre sig over, hvorfor Jakobsen vælger at bruge spalterne på en så uartikuleret tilsvining, i stedet for sagligt at imødegå Griffin.
Skyldes denne uvilje mod at diskutere fakta mon den for WA ubehagelige kendsgerning, at den mest udbredte konspirationsteori efter 11. september blev spredt af den amerikanske regering – nemlig den om, at Saddam Hussein i samarbejde med al-Qaeda stod bag angrebet?
Er Joakim Jakobsen ansat ved WA eller freelancer?
At dømme ud fra nedenstående data fra WAs egen hjemmeside, er han ansat ved WA.
Han er altså ikke bare en eller anden tilfældig fobipasserende, der tilfældigvis har fået sneget sit indlæg forbi skildvagten.
Joakim Jakobsen
jja@weekendavisen.dk
(f. 1963) reporter og anmelder. Mange, mange Ã¥rs litteraturstudier ved Københavns Universitet. Tidligere pÃ¥ Jyllands-Posten, Politiken, Euroman m.v. Har bl.a. skrevet bogen “Le Tour” (2004).
Jeg kan endda tilføje efter telefonsamtaler at chefredaktør Anne Knudsen er enig i hans kommentar. Jeg holdt mine ‘hænder’ dybt i lommen for ikke at kommentere dette direkte tilbage til hende, en kommentar der let ville være blevet sarkastisk, og det var ikke hensigtsmæssigt, da jeg forhandlede om en kommentar som den der var ansvarlig for stakkels JJ’s syge tanker.
Jeg kan i denne sammenhæng meddele at Pressenævnet nu 2 gange har afgjort at JJ’s lortekast ligger indenfor god presseskik.
Jeg vedhæfter min klage af 1. november
—————————-
061103 til Pressenævnet
sekr@pressenaevnet.dk
Jeg fremsender hermed klage over Weekendavisen der 22.september fremsatte injurierende påstande med afsæt i et arrangement jeg var ansvarlig for.
Jeg finder at Weekendavisen overtræder flere forhold omkring god presseskik.
Først er der de oplagte ringeagtsytringer omkring ’Griffin og hans syge slæng’. Jeg henviser til â€Reglernes indhold†i â€Vejledende regler for god presseskik†som jeg har printet ud fra pressenaevnet.dk.
Joakim Jakobsens ytringer og Weekendavisens efterfølgende behandling af mine klager, overtræder 6 af de 7 punkter under
A. Korrekte Meddelelser.
1) Det eneste forbehold jeg kan få øje på er at JJ ikke viderebringer ’information’ men holdninger. Imidlertid må vi tage Jakobsens ytringer for pålydende da de viderebringes i en seriøs sandhedstro opsætning.
Så det er oplagt at han enten er mod bedre vidende, eller at han – hvis han selv tror på at vi er ’sindsforstyrret publikum’ til en professor med ’fremtrædende forrådnelse i hjernen’, må dokumentere dette.
2) Weekendavisen har ikke udvist kritik overfor nyhedskilderne (her JJ) og hans meget mørke farvning der mÃ¥ bero pÃ¥ ’personlige interesser’, og ’skadevoldende hensigt’. Den skade han med hensigt forvolder, er at knægte en fri debat om et seriøst emne. Debattører vil tænke sig om en ekstra gang om det er værd at udsætte sig for en sÃ¥ voldsom vrede og tilsvining. Dette berører ligeledes andet afsnit under â€grundlæggende synspunkter’ i vejledningen, idet man uden at overdrive kan fastslÃ¥ at Griffins informationer er ’af væsentlig betydning for offentligheden’.
3) Joakim Jakobsens ’oplysninger’ er i høj grad krænkende, men pÃ¥ ingen mÃ¥de fremlagt for undertegnede før de blev trykt. Nu er jeg ikke nævnt ved navn i Jakobsens kommentar, men jeg var ansvarlig arrangør af det arrangement der har fremkaldt hans â€Syge Tankerâ€, og som sÃ¥dan den mest fremtrædende af Griffins ’syge slæng’.
4) Der var 3 svar på Jakobsens kommentar, men de var ikke bragt på lisså fremtrædende plads (bagsiden).
5) Jakobsen skelner ikke klart mellem holdninger og faktuelle oplysninger, fx når han skriver:
Torsdag den 14. september bragte DR et indslag i TV-Avisen fra et foredrag i København, hvor en amerikansk professor med fremskreden forrådnelse i hjernen udbredte sit budskab om terrorangrebene i USA den 11. september 2001.
7) Weekendavisen er til al rigelighed gjort opmærksom på at de har bragt ’urigtige meddelelser’, men har ikke mig bekendt på noget tidspunkt taget eget initiativ til berigtigelse.
B. adfærd i strid med god presseskik.
1) Nu er det Griffin der er hældt ud ved navn, og han kan ikke forsvare sig da han ikke forstår dansk og formodentlig aldrig bliver bekendt med denne kommentar. Men det må nok antydes at Jakobsen forsøger at beklikke hans ’personlige anseelse’. Og i anden omgang er det min anseelse der er berørt, da det er mit navn der er knyttet til Griffins danske optræden.
—–
Som det fremgår af medsendte bilag har jeg forsøgt at klare sagen i mindelighed ved at få mulighed for dialog med bladets læsere. Da dette er blevet mig afslået har jeg overvejet en injuriesag, og fået en advokats medhold i at der er tale om ringeagtsytringer ud over en almen anstændig grænse, hvorfor jeg efter hans professionelle vurdering ville vinde en injuriesag.
Jeg har, som det ligeledes fremgår af bilagene, luftet denne mulighed overfor redaktør Wivel
Med venlig hilsen
Bo Richardt
Dagmarvej 5
3060 Espergærde
4913-1887, 5090-1860
bo@fred.dk
Bilag:
1 – Joakim Jakobsens artikel af 22. september
2 – mit svar â€Hjernefeberen stiger†af 1. oktober.
3 – min skriftlige anmodning til redaktør Wivel af 11. oktober
4 – klage til Anne Knudsen af 17. oktober, rykkere for svar på klage 22. og 27. oktober