Dagbladet Information havde en leder, som jeg ikke var helt tilfreds med. Derfor skrev jeg en kommentar på deres webside:
Sig ja, Iran!
Tema: Iran: Bombemagt eller bombemål?[LEDER]
HOLD VEJRET! – som man siger på engelsk. Vær tålmodig! Intet er afgjort endnu. Trods skepsis og forståelig pessimisme kan man ikke komme udenom, at USA’s tilbud om at sætte sig ned og tale med Iran er et lyspunkt, der slår ned midt i en proces, som indtil nu syntes at accelerere mod en uafvendelig konflikt mellem de to lande. Nu er det lykkedes at få stoppet lavinen. Det giver unægtelig diplomatiet en chance for at tage over og holde USA og Iran fast på, at dialog er at foretrække frem for konfrontation.
Når fjender endelig beslutter, at det er i deres interesse at sætte sig ned og diskutere tilsyneladende uoverstigelige uoverensstemmelser, sker der ofte det forunderlige, at man fortsætter med at konversere – endda i lang tid – selv om man ikke kan nå til enighed. Ingen tør rejse sig og gå og smække med døren af frygt for, at det vil føre til krig og international fordømmelse. Denne dynamik accepterer præsident George W. Bush og hans udenrigsminister Condoleezza Rice eksplicit med deres tilbud om at forhandle med Iran i et multinationalt forum (bestående af Frankrig, Storbritannien og Tyskland med Rusland og Kina som bisiddere). Den politiske risiko er betydelig. Hvis præstestyret i Teheran siger ja, kan det blive svært at få sagen ført tilbage til Sikkerhedsrådet. Iranerne kan trække tiden ud med nølen og tovtrækkeri, mens de i det skjulte fortsætter atomprogrammet og udvikler kapacitet til at bygge en bombe. Et sådant facit ville ændre situationen fundamentalt. Med et atomvåben i hånden ville Iran ikke længere have behov for en amerikansk sikkerhedsgaranti.
DET ERMERE eller mindre, hvad der er sket i Nordkorea, som mistænkes for at have bygget et eller flere atomvåben under de seneste tre års forhandlinger i sekspartsgruppen, hvor USA sidder med. Forskellen er imidlertid, at Nordkoreas manøvrefrihed er strengt begrænset af dets store nabo – atommagten Kina. I Mellemøsten er Irans mægtigste nabo USA, der har 160.000 soldater i Irak og 24.000 soldater i Afghanistan og aftaler med en stribe arabiske lande om adgang til militære faciliteter samt en flåde liggende i Middelhavet og Den Persiske Golf. Den eneste regionale magt i Mellemøsten, som stritter imod amerikansk militært herredømme, er Iran. Derfor er regimets trodsige politik over for USA og EU3-landene så populær blandt masserne i regionen og hinsides. Derfor er det så vigtigt for USA og dets partnere at dæmme op for Irans voksende indflydelse under den anti-israelske islamistiske præsident Mahmoud Ahmadinejads ledelse og for alt i verden afværge, at iranerne rekvirerer et atomvåben.SETIDETPERSPEKTIV er USA’s og EU3-gruppens krav om, at Iran skal indstille uranberigelsen som betingelse for at genstarte forhandlingerne, forståelig. Der er forskel mellem at indstille og stoppe eksperimenterne med centrifugerne i den iranske by Natanz. En indstilling kan ikke være ensbetydende med en opgivelse af Irans “naturret” til at berige uran til udvikling af atomenergi. Det hævdede udenrigsminister Manouchehr Mottaki torsdag og vicesikkerhedsrådgiver Javad Vaeidi i går i The New York Times. Men det er ren og skær nonsens. Det var ikke noget problem for Iran at indstille forsøgene under de halvanden år lange og resultatløse forhandlinger med EU3-landene. Hvorfor skulle det være det nu, da iranerne har opnået, hvad de ville – nemlig at få USA tvunget ud af busken og direkte til forhandlingsbordet? Hvis Iran trods denne modsigelse stolt holder fast på sin “naturret” og afviser at indstille forsøgene, kan man roligt antage, at regimet vil miste meget af den goodwill, det har opbygget rundt omkring i verden for sin opsætsige linje over for Bush-regeringen. Regimet vil også have et forklaringsproblem internt, hvis og når en så obsternasig holdning fører til sanktioner i FN-regi og mulig nød i befolkningen.
NÅRDETERSAGT, bør det tilføjes, at amerikanerne ikke ligefrem har gjort det let for Iran at indstille berigelsesprocessen og komme til forhandlingsbordet. Rice brugte en unødvendigt hårdkogt og kompromisløs retorik under sit pressemøde onsdag og i tv-interview efter mødet med sine kolleger i Wien torsdag. Man fristes nærmest til at mistænke hendes regering for inderst inde at håbe på et iransk nej. Det ville glæde Cheney, Rumsfeld og nykonservative i og uden for Bush-regeringen vældigt, fordi man så håber at gå styrket tilbage til Sikkerhedsrådet med krav om international isolation af Iran og indførelse af sanktioner. Udenrigsministeren har på forhånd gjort klart, at den pakke gulerødder, som Iran vil blive tilbudt, højst kan indeholde indrømmelser på det atomare område i form af forsyningssikkerhed til iranske atomreaktorer og formentlig et fornyet tilbud om medlemskab af WTO samt eksport af reservedele til iranske passagerfly. Men Irans uomgængelige krav er, at USA opgiver at undergrave præstestyret og garanterer at afstå fra et militært angreb. Ellers vil Iran ikke opgive deres spar es – atomprogrammet. Herudover vil Teheran også have ophævet amerikanske sanktioner. Det er spekulation, hvor langt USA vil strække sig. Men igen – hvis forhandlingerne starter, kan de i kraft af en indre dynamik føre til uventede resultater. Det har man i hvert fald lov at håbe på. burchOg min kommentar:
‘Information’ som talerør for den amerikanske krigs-retorik AF Jakob Hede Madsen [05-06-2006]
Overordnet mener jeg at denne leder i alt for høj grad accepterer USA’s globale imperialisme.
1) Det er givetvist naivt at tro at USA’s seneste såkaldte forhandlings-udspil er andet end nøjagtig den samme type sminke USA brugte som optakt til krigen mod Irak, som vi alle ved var baseret på ikke bare een løgn, men et helt skiftende system af løgne: 911, WMD, Demokrati, borgerkrig, terrorisme. Olie!
Her er et link til en glimrende artikel som uddyber ovenstående:
http://www.opednews.com/articles/opedne_stephen__060602_sham_us_proposal_to_.htm
2) Denne leder forudsætter implicit at Irans atomprogram har det skjulte formål at føre til udviklingen af atomvåben. Det er da muligt at det er naivt at TRO at det ikke er meningen, men det er bare IKKE det Iranerne selv siger er formålet med deres fredelige ATOMKRAFT program, og IAEA har heller ikke fundet nogen indicier på at iranerne prøver på at snyde med deres atomprogram.
Så hvor helt præcist er argumentationen for at Iran er i gang med at udvikle ATOMVÅBEN?
Og jeg mener ikke den amerikanske administrations argumenter, jeg mener VIRKELIGE argumenter.
3) Ja, med atomvåben i hånden ville Iran ikke have brug for en amerikansk sikkerhedsgaranti, for USA overfalder kun forsvarsløse lande med vitale geostrategiske interesser for USA selv.
USA har allerede overfaldet to af Irans i forvejen totalt lemlæstede nabolande, og nu har USA vendt den samme retorik mod Iran – hvad skal de mon tro? Enten skaffer de sig Atomvåben ligesom Nordkorea, Pakistan, Indien eller Israel, eller også får de samme tur som Afghanistan og Irak.
4)Har forfatteren til denne leder egentlig sat sig ind i Ikke-sprednings-aftalen (NPT)?
http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_Non-Proliferation_Treaty
Den siger for det første helt eksplicit at stater der underskriver aftalen har en UMISTELIG ret til at have et fredeligt atomprogram, inklusive berigelse af uran. Derfor er USA’s krav om at Iran skal opgive deres uran-berigelse ikke i overensstemmelse med NPT, kravet er i modstrid med NPT.
Derfor er lederens sarkastiske reference til Irans “naturret” også ret usmagelig.
Desuden har et hav af andre lande et uranberigelsesprogram uden at USA af den grund angler til krig med dem. Eksempelvis Brasilien har for nylig startet deres uranberigelse under kontrol af IAEA. var der nogen her der havde hørt om det?
For det andet siger NPT at de lande der ifølge aftalen godt må have atomvåben ikke må tilskynde andre lande til at få atomvåben og ved at true Iran med atomvåben tilskynder USA lige præcis Iran til at skaffe sig atomvåben fordi atomvåben vil være det eneste realistiske forsvar mod at blive atombombet af USA.
For det tredje baserer aftalen sig på at de atomvåben-bærende magter skal nedruste og afskaffe deres atomvåben, og USA har i direkte modstrid med aftalen nyudviklet deres såkaldte bunker-buster ‘mini’ atombombe.
Det er altså USA og IKKE Iran der på flere punkter overskrider og forvrænger Ikke-sprednings-aftalen.
5) Det er desuden USA og IKKE Iran der har et kriminalregister fyldt med voldelige overfald på andre stater, og det er USA der allerede har atomvåben – mange! og det er USA der som det eneste land i verden allerede har brugt atomvåben. Og det er USA der helt aktuelt er i gang med at true med at bruge atomvåben – ikke til selvforsvar, og heller ikke i aggression mod at andet atomvåben-bærende land der kan forsvare sig, nej mod et forsvarsløst land uden atomvåben.
Ikke desto mindre er det det samme land, USA der med sin propaganda forsøger (med et vist held som denne leder beklageligvis indikerer) at få resten af verden til at tro på, at det altoverskyggende aktuelle problem er Irans hypotetiske mulighed for i løbet af en årrække at udvikle atomvåben i modstrid med deres erklærede intentioner.
Det er Iranere der er for “irrationelle” til at besidde atomvåben – ikke amerikanerne der er for voldelige?
6) Hvordan kan det være “obsternasigt” af Iran at nægte at gå til forhandlinger der forudsætter at de inden de sætter sig til forhandlingsbordet har måttet opgive deres ret til den uranberigelse som NPT erklærer som deres UMISTELIGE ret?
7) Afslutningsvis er det som om sløret er lige ved at løfte sig for lederen, når det nævnes at det i mistænkelig grad ser ud som om USA spiller så ‘hardball’ at den reelle intention bare er at give et tilbud som iranerne kun kan afslå, for at USA derefter kan udnytte dette spin til at trække den følgagtige vestlige presse med sig i en hetz mod Iran der har krigen som selve sit mål.
Nøjagtig som USA allerede har gjort det med Irak.
Vi ved nu at USA er i gang med en vanvittig imperialistisk ‘global’ krig under et bevist løgnagtigt dække af at være en krig mod terror, og vi kan se at de nu er i gang med nøjagtig den samme løgnagtige propaganda som optakt til krig mod Iran, som de brugte mod Irak.
http://www.informationclearinghouse.info/article13458.htm
9) USA lyver og myrder for øjnene af os, og ikke desto mindre skal jeg finde mig i at min såkaldt ‘progressive’ avis – “Information” medvirker til denne propaganda ved at give medløb til USA’s retorik og forvrængede verdensbillede.
Med antændt hilsen, Jakob Hede Madsen.